Beskrivelse
Elev dag for elever, som til dagligt rider på hold hos Thysbjerg Ridecenter. Kom og vær med til en hyggelig dag på rideskolen.
Alle kan være med, uanset ride niveau eller alder <3
Der vil blive lavet en startliste ugen inden, så du ved en ca. tid. Den endelige starttid afhænger af hvor mange tilmeldinger der er. Dagen før vil en helt præcis tid blive lagt på hjemmesiden samt facebook (Thysbjerg.dk).
Hvilken højde: Man aftaler med sin ride underviser, hvilken højde med er klar til at starte og deltager på den pony, som man rider på til dagligt. Man må maks starte 1 gang.
Hvordan forgår det: Der rides bom på jord (10 cm), 20 cm, 30 cm eller 40 cm. Går man ikke til dagligt til spring rider man 10 eller 20 cm. Trækker er tillad. Der vil blive mulighed for at øve på holdene 1-2 gange. Her vil vi sætte en bane op, så man lære at øve bane og ride den. Man skal kunne huske 6-8 spring og kan man ikke det, vil man i sammenråd med undervisere sørger for at man har en hjælper med.
Opsadling til stævnet: Hestene vil blive klargjort til alle ryttere som rider 10 og 20 cm. Her må man gerne gå med ned og hjælpe med at sadle op. Men tjek ind i sekretariatet eller hos underviseren, så vi ved du er kommet og vi kan hjælpe dig med hesten.
Beklædning: hvis man har stævne tøj, må man naturligvis gerne have det på. Hvis ikke man har stævne tøj (hvide ridebukser, hvide hansker og mørk jakke), så tager man sine almindelige ridebukser på og en ens farvet sort, mørke blå, brun eller grå trøje på. Det anbefales at have ridevest på.
Cafeteria: Hvis vi kan få en eller to til at hjælpe i cafeteriaet, vil det være åbent. Skriv gerne sms til Lonni, hvis du har lyst til at være med 28708100.
Ordne pony dagen før (helt frivilligt): Her vil der blive lavet en liste til hver pony, hvor man kan skrive sig på. OBS. det er fredag aften efter 19.00 og man skal aftale med underviser om man er klar til opgaven med at vaske hest, ordne sadle og trense (det kan også være at ens forældre har lyst til at støtte op om det). Der vil blive arrangeret 2 store piger til at guide til det praktiske (finde underlag, oprydning, hvor meget må man vaske etc.)
Denne dag kaldes Elev dag for at fremhæve at det ikke er et stævne under DRF’s reglement.