Vi tilbyder rideskoleundervisning i hold med 8-12 ryttere og 1-2 undervisere for at sikre kvalitet. Tre niveauer tilbydes: Øvet, let øvet og begynder, men det er vigtigt at tale med underviseren for at finde det rette match.
Fokus er på kropsfornemmelse og træning af kropsfornemmelse motoriske færdigheder såsom balance, koordination, rytme og krophukommelse gennem rideteknik med vægt på forståelse af hestens natur og instinkter.
For at sikre vores hestes trivsel er det vigtigt, at rytterens vægt passer til den pågældende hest eller pony. Hos Thysbjerg Ridecenter har vi et udvalg af ponyer og mindre heste. De største ponyer kan bære ryttere op til 70 kg, mens vores heste kan bære en rytter på op til 80 kg. Vi beder venligst vores ryttere om at være opmærksomme på dette, så vi sammen kan sikre en behagelig oplevelse for både rytter og hest.
Send en mail med rytterens alder, højde og vægt samt kontaktinfo til fysio@Thysbjerg.dk og book en opstartstime.
Efter opstartstimen, er I klar til at begynde på holdlektionerne.
På vores hold er der altid to instruktører, hvoraf den ene kan hjælpe jer i stalden, hvis I har behov for det. Forældre eller bisiddere til børn skal være aktive og hjælpe med at gøre hesten klar samt gå ved siden af, hvis nødvendigt.
Vi forventer, at I møder op senest 15-20 minutter før timens start og viser jeres ankomst enten på ridebane 2 eller ridehus 2, afhængig af vejret. Ridehjelm er påkrævet, og I kan låne både hjelm og sikkerhedsvest. Alt ophold på ridecentret sker på eget ansvar, og der er frigående hunde (Laika og Nelly). Derfor er det ikke tilladt at medbring sin hund på ridecentret.
Betaling af ridning på hold:
Hvad koster det: Se priser her. Beløbet betales her. Hvis man ønsker at holde en kortere pause, kan man beholde pladsen, skal der betales månedskort ved påbegyndt måned, se her.
Hvordan betaler jeg: Betaling kører via www.thysbjerg.dk. For at kunne betale skal man bruge sit medlemsnummer fra Møllebakkens Rideklub:
Medlemskab af Møllebakkens Rideklub: Når man har redet de første 1-2 gange, skal man meldes ind i Møllebakkens Rideklub. Tilmelding sker på www.MBRK.dk.
OBS: Du får et NYT medlemsnummer til rideklubben hvert år, når du fornyer dit medlemskab.
Opsigelse af rideskolehold: Hvis du vil stoppe på rideskolen, sender du en mail til fysio@thysbjerg.dk. Opsigelse sker pr. påbegyndt måned, så hvis du fx opsiger den 2. i en måned, skal du betale for hele den måned, og dit barn beholder naturligvis pladsen frem til månedens udgang.
Hvad tilbyder vi?
Ryttere begynder typisk med at ride en gang om ugen på et begynderhold. Her deltager de i aktiviteter som hold- og elevstævner, små ridelejre, hyggeaftener, striglerkurser, samt begivenheder som fastelavn og juleshow. En voksen ledsager normalt rytteren eller barnet og fungerer som kontaktperson og støtte.
Når rytterne bliver dygtigere og selv kan ride galop og er på let øvet niveau, overvejer mange at ride to gange om ugen. Dette fører til betydelig fremskridt, da de nu kan være mere aktiv i ridningen og bliver mere engageret i samværet med hesten.
Når rytterne udviser øget forståelse for rideteknik og respekt for samværet med hesten i stalden, kan de efter aftale med Mie blive en del af staldteamet.
Hvornår er der rideskolehold?
Holdundervisningen ligger følgende dage mandag, onsdag, torsdag og fredag:
16.10- 17.00 – Øvet hold
17.00- 17.50 – Begynder
17.50- 18.40 – Let øvet
Voksenhold
Voksenhold ligger tirsdag kl. 18.00-19.00 og er et hyggeligt hold med et generelt højt niveau. Man kan ride galop selv og kan selv gøre hesten klar. Der er ryttere med egne heste, samt ryttere som låner rideskolens heste/store ponyer. Afslutningsvis plejer vi at nyde lidt kage og kaffe sammen.
Dressur undervisning på stedet
Dressurundervisning forestås af Mie Thysbjerg Nordentoft, der har en holistisk tilgang til arbejdet med hesten. Mie er tidligere landsholdrytter i dressur på hest og pony og har deltaget i flere internationale stævner både på pony og hest inden for dressur og voltige.
Grundet sin uddannelse som fysioterapeut med overbygning som ridefysioterapeut, fokuserer Mies undervisning på at få rytterens og hestens krop til at samarbejde, så der opnås en optimal bevægelig og en stærk krop hos både hest og rytter.
Springtræning – hver tirsdag
Springtræning – kontakt Torben Hansen – 41 34 40 24
Torben underviser på mange forskellige niveauer og underviser både privatryttere og rideskoleelever.
Hvis man gerne vil springe på rideskoleheste, skal rådføres sig med Mie, og der vil her blive anvist et springhold i passende niveau. For at bruge klubbens faciliteter, skal man være medlem af Møllebakkens Rideklub (Se Mbrk.dk).
OBS: For rideskoleelever gælder, at deltagelse på springhold forudsætter, at man samtidigt er elev på et af rideskolens øvrige hold. Det er således ikke muligt KUN at deltage i springundervisning.